Supervision skaber nye perspektiver
Supervision sigter mod at hjælpe den professionelle til at finde nye perspektiver og handlemuligheder, såvel som at finde skjulte ressourcer, som den professionelle kan anvende i den givne situation.
Når vi arbejder med mennesker, bliver vi konstant påvirket af de relationer vi befinder os i. De forandrer os både professionelt og personligt over tid. Mennesker bliver aldrig færdige med at udvikle sig, og supervisionsrummet kan være et godt sted at drøfte faglige dilemmaer og udfordringer, og være med til at sikre trivsel hos såvel individet og personalegruppen. Det er vigtigt at have et godt refleksionsrum, når man arbejder med mennesker der udfordrer os, da dette kan være med til at forebygge udbrændthed, stress, frygt i jobbet eller udvikling af følelseskulde.
Jeg tilbyder:
Jeg tilbyder både individuel og gruppe supervision for alle faggrupper. Hvert supervisionsforløb aftales individuelt og specifikt i forhold til metode, emner, problematikker, tidsramme og om det skal være ren sags supervision eller proces supervision.
Ud over generel psykologisk supervision, har jeg udviklet en læringsbaseret supervisionsmodel, der egner sig særligt til medarbejdergrupper i belastede arbejdsmiljøer.
Det er vigtigt for mig som supervisor, at deltagerne oplever supervision som et trygt og udviklende forum såvel fagligt, interrelationelt som i samarbejdsstrukturer.
Når jeg arbejder i grupper, vil jeg arbejde med det reflekterende team, hvor jeg som supervisor kan trække på gruppens viden og erfaringer. Endvidere vil jeg, hvis jeg vurderer at det giver mening, lave en smule undervisning i forhold til det tema, der måtte arbejdes med.
At gå i supervision er ikke bare noget man gør, det kræver tryghed, at åbne sig i et rum, hvor man skal tale om noget af det der er svært/udfordrende i ens arbejde. Den tryghed er overordnet min opgave at skabe som supervisor, men det sker selvfølgelig i et samspil med supervisanten og i et samarbejde med gruppen
Jeg arbejder med flere forskellige metoder, i min faglige tilgang trækker jeg på den kognitive adfærdsterapi, det narrative samt det Neuroaffektive.
Jeg er uddannet supervisor ved Peter Kofoed inden for det neuroaffektive og inddrager både et neuroaffektivt og kropsopmærksomheds-fokus i supervisionsrummet